Målsætning for spildevandsplanen

Med spildevandsplanen ønsker Assens Kommune at leve op til kommunens vision ”Vilje til vækst” med fokus på de tre indsatsområder ”Vækst og udvikling”, ”Flere vil bo her” og ”Alle får uddannelse”.

Det gøres ved, at spildevandsplanens tiltag fokuserer på:

• at fastholde en høj forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder.
  
  
• at understøtte kommunens klima- og miljøstrategiske mål.
  
  
• at opstille tydelige mål for miljø og service på spildevandsområdet.
  
  
• at spildevand håndteres og behandles stabilt, effektivt og miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
  
  
• at reducere udledningen af forurenende stoffer til vandløb, søer og hav og medvirke til, at miljømålet for de enkelte vandområder kan opfyldes.
  
  
• at beskytte grundvandet mod forurening fra spildevand.
  
  
• at medvirke til opfyldelse af kravet om god badevandskvalitet ved badestrande.
  
  
• at medvirke til at bevare og udvikle natur- og friluftsoplevelser for borgere og brugere.
  
  

Spildevandsplanen indeholder Byrådets og Assens Forsyning A/S’ planer for spildevandshåndtering i de kommende år, og skitserer en langsigtet udvikling for den efterfølgende periode.

I overensstemmelse med Kommuneplan og Handleplan for klimatilpasning skal spildevandsplanen understøtte:

• at reducere konsekvensen af oversvømmelser forårsaget af klimaændringer, ved at håndtere hele vandkredsløbet på én gang.
  
  
• at skabe synergi mellem klimatilpasningsløsninger og miljøhensyn, rekreative formål, natur, byudvikling og menneskers sundhed.
  
  
• et tæt samarbejde mellem Assens Kommune og Assens Forsyning A/S tilpasse anlægsprojekter, så der tages højde for konsekvenserne af fremtidige klimaændringer og ekstreme nedbørssituationer.
  
  
• at skabe muligheder for innovative klimatilpasningsløsninger, som bidrager til udviklingsperspektiver for erhvervslivet og fremmer beskæftigelsen.
  
  
• at skabe bæredygtige og fleksible klimatilpasningsløsninger, som kan tilpasses ændrede prognoser for fremtidens klima.
  
  
• at inddrage andre aktører og nabokommuner, hvor det giver øget værdi at se klimatilpasning i et bredere perspektiv.

Inden for spildevandsplanens kloakoplande har grundejeren både ret og pligt til at aflede spildevand til Assens Forsyning A/S' afløbssystem. Grundejeren har derfor også en berettiget forventning til det serviceniveau eller den forsyningssikkerhed, som Assens Forsyning A/S leverer.

Med klimaforandringerne vil der i fremtiden komme kraftigere regnhændelser, og regnen vil komme oftere. Flere steder vil der ikke være tilstrækkelig kapacitet i spildevandsforsyningens ledningsnet, hvilket betyder, at der kommer vand på terræn oftere end før. I Danmark dimensioneres afløbssystemer ikke til at bortlede vandmængder som følge af ekstreme regnhændelser, da det vil være forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger.

Dette vil ikke nødvendigvis give problemer, da regnvandet ofte bliver liggende på vejbanen, indtil der igen er plads i afløbssystemet. Vandet vil samle sig i lavninger og terrænforholdene på f.eks. veje, fortove, grønne områder, matrikler m.v. er derfor afgørende for, om der er en risiko forbundet med oversvømmelsen.

Ved udbygning af afløbssystemet skal der findes en balance mellem borgernes forventninger til serviceniveau og spildevandsselskabets økonomi. Hvis der anvendes ”små” ledninger, vil disse fungere godt ved mindre regnskyl, være selvrensende og billige at etablere, men det kan give problemer ved store regnskyl og medføre oversvømmelser. Hvis der anvendes større ledninger, kan de aflede meget vand under regn, men de er dyrere i både anlæg og drift. Desuden kan man risikere, at ledningerne ikke er selvrensende, og at de dermed stopper til i tørvejr.

Ifølge de tidligere dimensioneringskriterier i Danmark (frem til udgivelsen af Spildevandskomitéens Skrift 27  i 2005) kunne det tillades, at ledninger i fælleskloakerede områder højst blev overbelastet hvert andet år. Separate regnvandsledninger blev dimensioneret, så ledningerne højst blev overbelastet én gang årligt. (Se forklaring og uddybelse af Spildevandskomitéens skrifter her).

Eksisterende afløbssystemer etableret før 2005 er derfor dimensioneret efter følgende praksis:

Ved dimensionering af nye afløbssystemer foreskriver den gældende funktionspraksis, at der for alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande gælder, at opstuvning til terræn som minimum ikke må ske hyppigere end hvert 10. år for fællessystemer og hvert 5. år for separatsystemer, jf. nedenstående tabel:

Spildevandsselskabet er forpligtiget til at sikre, at spildevand fra ejendommes stueplan kan afledes til spildevandsselskabets kloak ved gravitation (dvs. uden pumpe), mens grundejeren selv er ansvarlig for afledning fra kælderen. Spildevandsselskabet har ikke pligt til at sikre afløb fra kælderen. Husejere kan selv mindske risikoen for kælderoversvømmelser på flere måder:

• I områder, hvor hovedkloakken stadig er udført som én fælles ledning for regn- og spildevand, kan der monteres et højvandslukke for at hindre opstuvning af vand fra fælleskloakken ind i husets afløbsinstallationer.
• Separering af regn- og spildevand, så regnvandet ikke presses op gennem kælderafløb, hvis der er ført to stik frem til ejendommen.
• Pumpning af spildevand fra en ejendom modvirker effektivt, at regnvand presses ind i kældre.

Højvandslukker skal finansieres, drives og vedligeholdes af grundejeren selv, da det ifølge lovgivningen som udgangspunkt ikke er tilladt, at spildevandsselskabet bidrager.

For at tage hensyn til kommende klimaforandringer og statistisk usikkerhed skal der ved dimensionering af nye regnvandsledninger benyttes et sikkerhedstillæg, som beskrevet i Spildevandskomitéens Skrift nr. 27 ”Funktionspraksis for afløbssystemer under regn” samt Skrift nr. 30 ”Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter”. Se forklaring og uddybelse af Spildevandskomitéens skrifter her.

Assens Forsyning A/S har ansvaret for, at der tages stilling til sikkerhedstillæggets størrelse og, at der gennemføres hydrauliske beregninger i henhold til gældende funktionspraksis.

Sikkerhedstillæg består af tre forskellige faktorer: Klimafaktor, fortætningsfaktor og faktor for statistisk usikkerhed. Sikkerhedstillæg for dimensionering af separate regnvandsledninger, ses i nedenstående tabel og er beskrevet nedenfor:

Klimafaktoren skal fastsættes i forhold til det konkrete projekt og tidshorisonten for projektet, da klimafaktoren skønnes at afhænge lineært af planlægningsperioden.

Fortætningsfaktoren fastsættes ud fra en vurdering af, hvordan byens befæstede flader vil udvikle sig i fremtiden. Der skal generelt anvendes en fortætningsfaktor på 1,10 – 1,15. For Assens midtby vurderes befæstelsesgraden dog ikke at ændre sig væsentligt i fremtiden og i Assens midtby benyttes derfor en fortætningsfaktor på 1,0. Fortætningsfaktoren aftales mellem Assens Kommune og Assens Forsyning A/S i hvert enkelt tilfælde.

Faktor for statistisk usikkerhed fastsættes pba. usikkerheden af de hydrauliske og hydrologiske modeller, som beskriver afløbssystemet og afhænger således blandt andet af om modellen er kalibreret eller ej.