Mål og Baggrund

Eksisterende afløbssystemer

Ved udbygning af afløbssystemet skal der findes en balance mellem borgernes forventninger til serviceniveau og spildevandsselskabets økonomi. Hvis der anvendes ”små” ledninger, vil disse fungere godt ved mindre regnskyl, være selvrensende og billige at etablere, men det kan give problemer ved store regnskyl og medføre oversvømmelser. Hvis der anvendes større ledninger, kan de aflede meget vand under regn, men de er dyrere i både anlæg og drift. Desuden kan man risikere, at ledningerne ikke er selvrensende, og at de dermed stopper til i tørvejr.

Faktaboks - Afløbssystemstyper

Regnvandsledninger bortleder regn- og smeltevand fra tage, veje og andre befæstede flader.

Spildevandsledninger bortleder hus- og industrispildevand fra ejendomme og virksomheder.

I et fælleskloakeret opland afledes regn- og spildevand i ét fælles ledningssystem, og der er således kun én stikledning til den enkelte ejendom.

I et separatkloakeret opland afledes regn- og spildevand i hver sit ledningssystem, og der er således to stikledninger til den enkelte ejendom.

I et spildevandskloakeret opland afledes spildevand i ét ledningssystem, og der er således kun én stikledning til den enkelte ejendom. Regnvand håndteres lokalt f.eks. i faskiner og må ikke ledes til stikledningen.

Ifølge de tidligere dimensioneringskriterier i Danmark (frem til udgivelsen af Spildevandskomitéens Skrift 27  i 2005) kunne det tillades, at ledninger i fælleskloakerede områder højst blev overbelastet hvert andet år. Separate regnvandsledninger blev dimensioneret, så ledningerne højst blev overbelastet én gang årligt. (Se forklaring og uddybelse af Spildevandskomitéens skrifter her).

Eksisterende afløbssystemer etableret før 2005 er derfor dimensioneret efter følgende praksis:

Kloakeringsform

Gentagelsesperiode for fuld udnyttelse af rørkapacitet

Fællessystem

2 år

Separatsystem 

1 år