Skip til hoved indholdet

Planens vedtagelse

Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 32. Planen er udarbejdet af Assens Kommune i samarbejde med Assens Forsyning A/S.

Planen er miljøvurderet efter reglerne i miljøvurderingsloven - bekendtgørelse af lov om miljøvurderinger af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Den 16. maj 2017 trådte en ny miljøvurderingslov (LBK nr 448 af 10/05/2017) i kraft. Nærværende planforslag er dog udarbejdet efter den tidligere lovgivning (bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 1533 af 10/12/2015)), da spildevandsplanen var under udarbejdelse, inden den nye miljøvurderingslov trådte i kraft.  

Planforslaget er godkendt af Byrådet i Assens Kommune den 28. februar 2018. Planforslaget har været sendt i offentlig høring i perioden 2. marts - 30. april 2018.

Spildevandsplanen er endeligt vedtaget af Byrådet den 27. juni 2018.

Berørte matrikler

De ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen kan ses i planens bilag.

For at kunne etablere afskærende ledninger fra de eksisterende renseanlæg til det nye Assens Renseanlæg samt regnvandsbassiner i forbindelse med separatkloakering skal Assens Forsyning A/S erhverve midlertidig arbejdsarealer og råderet til kloakanlæggene.

Assens Forsyning A/S tager kontakt til de berørte lodsejere med henblik på indgåelse af erstatningsaftaler. Assens Forsyning A/S søger at indgå frivillige aftaler med lodsejere, men Assens Kommune kan, jf. miljøbeskyttelseslovens § 58, i nødvendigt omfang, ekspropriere til fordel for spildevandsanlæg.

Assens Kommunes Byråd erklærer, at man, med henblik på at gennemføre de beskrevne tiltag i denne spildevandsplan, er indstillet på at foretage de fornødne arealerhvervelser, samt erhvervelser af rådigheder ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

Miljø og Natur

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.

Rådhus Allé 5
5610 Assens

Nyttige links