Skip til hoved indholdet

Udledning til vandområder

For at beskytte vandmiljøet bedst muligt er det vigtigt at vide hvor, hvordan og hvor meget spildevand, der udledes til vandløb, søer og kystvande. Belastningen med spildevand har betydning for miljøtilstanden i alle vandområder, og for badevandskvaliteten i kystområderne.

Vandområder modtager både renset spildevand samt regnvand og urenset spildevand opblandet med regnvand.

Udledning af renset spildevand sker løbende fra spildevandsselskabets renseanlæg og fra individuelle renseløsninger i det åbne land. Der sker også løbende udledning af regnvand fra separatkloakerede områder. Under kraftig regn har fælleskloakerede systemer ofte ikke kapacitet til at aflede alt overfladevand og spildevand til renseanlæg, hvilket kan medføre, at urenset spildevand og regnvand udledes til recipienten i såkaldte overløb.

Der kan i forbindelse med overløb fra fællessystemer være anlagt bassiner (sparebassiner), som har til formål at begrænse overløbet af spildevand opblandet med regnvand til vandområderne. Ved flere regnvandsudledninger er der ligeledes anlagt bassiner til forsinkelse og rensning af regnvandet, inden det udledes. Den antalsmæssige fordeling af de forskellige typer udløb ses af nedenstående tabel.

 Regnbetingede udløb  Antal [stk.]
 Udløb fra regnvandskloak 174
 Overløb fra fælleskloak 48

Med denne spildevandsplan sker der en omlægning af mange afløbssystemer fra fælleskloak til separatkloak, hvorved de regnbetingede overløb af urenset spildevand reduceres væsentligt og håndteringen af regn- og spildevand forbedres.

I bilag med udløbsskema findes en liste over udledninger til vandområder samt en beregning af de næringsstofmænger, der udledes fra de regnbetingede udløb.

På nedenstående kort ses Assens Forsyning A/S’ udløb (blå) samt private regnvandsbetingede udløb (rød) til vandmiljøet inden for Assens Kommunes geografiske areal:

Miljø og Natur

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.

Rådhus Allé 5
5610 Assens

Nyttige links