Mål og Baggrund
Spildevandsplan 2018-2027 beskriver status og giver en samlet oversigt over planlagte aktiviteter inden for spildevandsområdet i Assens Kommune. Spildevandsplan 2018-2027 erstatter den tidligere Spildevandsplan 2010-2014 med senere tillæg.
Mål og Baggrund
Spildevandsplan 2018-2027 beskriver status og giver en samlet oversigt over planlagte aktiviteter inden for spildevandsområdet i Assens Kommune. Spildevandsplan 2018-2027 erstatter den tidligere Spildevandsplan 2010-2014 med senere tillæg.
Spildevandsplanen indeholder følgende afsnit:
Mål og Baggrund beskriver kommunens målsætninger på spildevandsområdet, spildevandsplanens lov- og plangrundlag, tidsplan for planens tiltag, miljøvurdering af planen samt informations om planens vedtagelse.
Status beskriver de kloakerede områder og den eksisterende spildevandsstruktur, spildevandsrensning i spredt bebyggelse, badevandskvalitet, påvirkning af vandområder samt klimatilpasning.
Plan beskriver kommunens planer for de kloakerede områder og spildevandsstruktur, byudvikling, vandområdeplanerne og krav til spildevandsrensning i spredt bebyggelse samt klimatilpasning.
Retningslinjer beskriver grundlaget for kommunens sagsbehandling vedr. spildevandsforhold og oplyser borgere, virksomheder, rådgivere m.v. om rettigheder og forpligtigelser i forhold til Assens Kommune og Assens Forsyning A/S.
Bilag viser spildevandsplanens skemabilag relateret til kortbilaget samt berørte matrikler som følge af planens tiltag.
Kort viser spildevandsplanens kortbilag.
Resumé
Spildevandplan 2018-2027 er udarbejdet af Assens Kommune i samarbejde med Assens Forsyning A/S. Formålet med spildevandsplanen er at give berørte grundejere, kommunens borgere og andre interesserede indsigt i kommunens planer på spildevandsområdet. Planen omhandler i hovedtræk følgende:
- at muliggøre centralisering af rensestrukturen i Assens Kommune i form af ét nyt renseanlæg ved Assens by. Arbejdet med centralisering af rensestrukturen blev igangsat af Byrådet allerede med vedtagelse af Spildevandsplan 2010-2014, og hvor der senere er truffet principbeslutning om etablering af ét nyt renseanlæg ved Assens by. Centraliseringsstrategien skal bl.a. understøtte Assens Kommunes vision om Vilje til vækst samt kommunens og Assens Forsynings energi- og klimastrategi.
- at muliggøre etablering af ny afskærende ledning til det nye Assens Renseanlæg.
- at udpege områder, hvor afløbssystemet bliver fornyet og, hvor der skal ske en adskillelse af regn- og spildevand (separering).
- at udpege områder, hvor det er muligt at ophæve tilslutningsretten og -pligten med hensyn til regnvand.
- at fremlægge mål for, hvordan Assens Kommune kan tilpasse mere vand i fremtiden som følge af klimaforandringer, herunder mere og kraftigere regn samt havvandsstigninger.
Med kortbilagets søgefunktion kan alle borgere og virksomheder orientere sig om eksisterende og fremtidige spildevandsmæssige planforhold på specifikke adresser i kommunen.
Miljø og Natur
Rådhus Allé 5
5610 AssensRing til os
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.