Skip til hoved indholdet
    Hjem Status Kloakerede områder Kloakerede områder

Kloakerede områder

Assens Kommune udgør ca. 512 km2. Heraf er ca. 43 km2 kloakeret med ca. 1.030 km ledninger, som er tilsluttet et renseanlæg. Alle eksisterende bysamfund, med undtagelse af Hjærup, er kloakerede.

Gennem tiden har der været praksis for forskellige kloakeringsprincipper inden for det nuværende Assens Kommune, og afløbssystemet er derfor opdelt i følgende typer:

  • Fælleskloak, hvor regn- og spildevand afledes i ét ledningssystem.
  • Separatkloak, hvor spildevand og regnvand afledes i hvert sit ledningssystem.
  • Spildevandskloak, hvor der kun er etableret ledninger til spildevand, mens alt regnvand håndteres lokalt.

De kloakerede områders arealmæssige fordeling på de tre kloakeringsprincipper er som følger:

Type

Areal [km2]

Fælleskloakeret

4,5 (10 %)

Separatkloakeret

21 (48 %)

Spildevandskloakeret

18 (42 %)

Den procentvise fordeling af ledningernes længder for hhv. fællesvand, regnvand og spildevand ses i nedenstående figur.

De offentlige afløbssystemer i kommunen består endvidere af en række øvrige elementer. Elementernes antalsmæssige fordeling ses i nedenstående tabel.

Elementtype

Antal [stk.]

Brønde

14.500

Pumpestationer

574

Udløb

174

Bassiner

122

 Overløbsbygværker

59

 Sparebassiner

21 

 

Faktaboks – Sparebassin

Et sparebassin er et bassin (oftest lukket betonbassin), der bl.a. kan etableres på fællessystemer. Når det regner og mængden af spildevand i ledningerne stiger, benyttes bassinet som en opmagasinering af spildevand, indtil der igen er plads i ledningerne og nedsætter således også aflastningerne af de mængder urenset spildevand, der udledes fra et overløbsbygværk. 

Rådhus Allé 5
5610 Assens

Nyttige links