Vurdering af miljøtilstanden

Tilstanden for vandløb, søer og kystvande beskrives ved brug af 5 kvalitetsklasser (høj-, god-, moderat-, ringe- eller dårlig tilstand). Til vurdering af disse kvalitetsklasser anvendes kvalitetselementer som indikator, hvor et kvalitetselement kan være en specifik biologisk, fysisk eller kemisk parameter.

Tilstanden i vandløb vurderes på baggrund af kvalitetselementerne smådyr, fisk og vandløbsplanter.

Kvalitetselementet smådyr vurderes ud fra Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Ved brug af DVFI kan vandløbets tilstand vurderes ved at undersøge, hvilke smådyr der lever i vandet, da nogle smådyr kræver rent vand mens andre er mere tolerante over for forurening. Smådyrene er især følsomme over for spildevandspåvirkninger, og artssammensætningen i vandløbet giver derfor et billede af vandløbets tilstand. Fisk vurderes ved brug af Dansk Fiskeindeks for Vandløb, som er opdelt i to indeks. Et for vandløb med 3 eller flere fiskearter (DFFVa) og et for vandløb med 2 eller færre fiskearter (DFFVø). DFFVø er baseret på tætheder af ørredyngel. Fisk er især følsomme i forhold til de fysiske forhold i vandløbene. Vandløbsplanter vurderes ved brug af Dansk Vandløbsplanteindeks (DVPI).

Tilstanden i søer vurderes på baggrund af kvalitetselementerne fytoplankton (alger), makrofyter (søvandplanter) og fisk samt klorofyl a, hvis der ikke er data for fytoplankton.

Søernes tilstand opdeles i forskellige kvalitetsklasser ud fra forskellige indeksvurderinger. Dansk Søplanteplanktonindeks (DSPI) anvendes ved vurderingen af fytoplankton, Dansk Søvandplanteindeks (DSVI) anvendes til vurdering af søvandplanterne og Danske Fiskeindeks for søer (DFFS) anvendes i vurdering af fiskenes tilstand.

Hvor det ikke er muligt, at anvende indeks for alger eller planteplankton, anvendes målinger af klorofyl-a koncentrationen i vandet. Klorofyl-a koncentrationen siger noget om, hvor mange alger der er i vandet. Jo større påvirkning af næringsstoffer jo flere alger i søen og jo mindre klart bliver vandet.

Tilstanden i kystvandene vurderes på baggrund af kvalitetselementerne dybdegrænse af ålegræs, klorofyl a og bundfauna.

For planterne anvendes dybdegrænsen for ålegræs - jo mere klart vandet er, jo større er dybdeudbredelsen af ålegræs. Klorofyl a anvendes som et mål for algebiomassen – jo flere alger, jo mere næringsstofbelastet vand. For bundfauna anvendes Dansk Kvalitetsindeks DKI2, som udtryk for sammensætning og tæthed af de bundlevende dyr.

Tilstanden i grundvand vurderes ud fra den kvantitative og kemiske tilstand.

Ved god kvantitativ tilstand forudsættes, at indvindingsmængden pr. år ikke overstiger tilgængelig grundvandsressource. Endvidere må grundvandsstanden, ved menneskeskabte ændringer, ikke resultere i at overfladeområder ikke opnår deres miljømål, at der kan ske en væsentlig tilstandsforringelse, samt at der kan ske en væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, der er afhængige af grundvand.

Ved god kemisk tilstand for grundvand forstås, at der ikke er indikationer på saltvandspåvirkning eller anden påvirkning i grundvandsmagasinet og at EU’s grundvandskvalitetskrav ikke overskrides. Grundvandstilknyttede overfladevandområder skal kunne opnå deres miljømål, hvor der ikke kan ske forringelse af den økologiske eller kemiske kvalitet af disse. Der kan endvidere ikke ske beskadigelse af grundvandsafhængige terrestriske økosystemer.